Støttet af

Puds hjelmen, smør kæden, fat styret

Danmark, nu skal vi der ud ad – tilbage i førertrøjen som verdens bedste cykelnation.

 Vi skal op på den tohjulede, når vi skal på arbejde, i skole, når der skal handles ind til frikadellerne, og når miniputterne skal til fodbold.

Men hvorfor nu alt det postyr, danskerne er da et cykelfolk?

Sandt! Men vi cykler langt mindre end tidligere, og det er jo egentlig dumt, når det både værner om vores klima, holder os sunde og gør os glade.

Læs mere om kampagnen her

#tacyklen – det gør vi!
@tacyklen

Cykelfakta

Giv en ven et kærligt skub

Du kender sikkert en, der gerne vil cykle mere, men som ikke gør det regelmæssigt. Det er der nemlig, ifølge en undersøgelse lavet af Epinion, 31 % af os danskere der gerne vil, men endnu ikke gør.

Ta' Cyklen til et længere liv med plads til is

Hvis du cykler en time i roligt tempo, forbrænder du 250-300 kalorier. Til sammenligning er der 260 kalorier i en Magnum-is og omkring 250 kalorier i en stor fadøl. Desuden lever cyklister 4-5 år længere end personer, der ikke cykler.

Cyklen er en hjernebooster

Ifølge et studie fra University of Illinois bør du nemlig klare en mental test 15 % bedre efter en tur på den tohjulede. Samtidig styrker cykling børns koncentrationsevne, som potentielt kan forbedre deres indlæringsevne. Det er da klogt.

Ta' Cyklen og fyld grisen

Cykler du for at fylde lidt på grisen? 44 % af den danske befolkning gør ikke. Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for Ta' Cyklen Danmark. Men det kan de ellers sagtens gøre, for tager man cyklen frem for bilen på korte ture under 5 kilometer, bliver det hurtigt til en årlig besparelse på over 5.000 kr.

Lidt mere cykel eller 71 biler

Mange tror, at man er i sikkerhed for forurening, hvis man sidder i bilen. Men faktisk bliver du udsat for lige så mange skadelige stoffer som på cyklen. Tager du til gengæld cyklen, bidrager du ikke til udledning af CO2. Blot 1 % flere cykelture på et år sparer 16.000 ton CO2. Det svarer til, hvad der bliver udledt, hvis 71 biler kører uafbrudt et helt år.

Bilister med cykeldrømme

Over en tredjedel af danske bilister ønsker at cykle mere i fremtiden. Det samme gør 46 % af de danskere, der normalt benytter kollektiv transport.

Sunde cyklister giver mindre fravær

30-40 % af os danskere betegnes i dag som inaktive. Hvis vi tager cyklen lidt mere, kan vi hvert år undgå 4.500 dødsfald, 100.000 hospitalsindlæggelser og omtrent tre millioner fraværsdage.

72.919 cykler på række

Går du med tanker om at lave verdens længste cykelparade, skal du bare have 72.920 cyklister med på ideen. Ifølge Guinness rekordbog bestod verdens længste cykelparade nemlig af 72.919 cyklister i 2011.

Rapport: Danskernes cykelvaner om vinteren

November er den måned, hvor de fleste cyklister, der stopper med at cykle om vinteren, sender jernhesten i vinterhi.

Vejret er den primære årsag, og bedre vejr står da også højest på ønskelisten, hvis flere skal op på cyklen i den mørke tid.

Men der er store regionale forskelle, når vi ser på, hvem der cykler i vinterhalvåret.

Grafik: ”Om vinteren er der en periode, hvor jeg stopper med at cykle”.